Apps der gør din hverdag med diabetes nemmere
FreeStyle LibreLink - DK
FreeStyle LibreLink-appen er godkendt til brug sammen med FreeStyle Libre- og FreeStyl Libre 2-systemsensorer. Du kan kontrollere dit glukoseniveau ved at scanne din sensor med din telefon. Nu kan FreeStyle Libre 2-systemsensorbrugere få automatiske glukoseaflæsninger i FreeStyle LibreLink-appen, opdateret hvert minut og også modtage alarmer, når din glukose er lav eller høj.
LibreLinkUp
LibreLinkUp giver dig mulighed for at overvåge og støtte folk, der bruger en FreeStyle Libre-sensor og en kompatibel FreeStyle Libre-app. Du kan få forbindelse ved at bede dem om at invitere dig i deres app.
Uanset om du er et familiemedlem, en ven eller en kollega, hjælper LibreLinkUp-appen dig med at overvåge og støtte personer i dit liv, så de bedre kan styre deres diabetes. Du kan bruge LibreLinkUp-appen til at se deres glukose på din telefon, hvis de bruger en FreeStyle Libre-sensor og -app.
Kulhydrattælleren
Din nemme vej til kulhydrattælling.
I appen får du overblik over kulhydrater i mere end 500 mad- og drikkevarer, der alle er vist i afmålte portioner. Produktbillederne gør det let at finde den rette mængde, og du kan nemt tilpasse portionerne, så de passer til dit måltid. Appen giver dig også information om kulhydrater og energiindhold samt protein, fedt, mættet fedt, sukkerarter og kostfibre. Du kan hurtigt finde den mad- eller drikkevare, du leder efter, enten ved at bruge søgefeltet eller ved at navigere gennem appens kategorier.
Carbs & Cals
Den prisvindende britiske app Carbs & Cals gør det enkelt, visuelt og smart at holde styr på madindtag. Med den nye Unified Food Scanner kan du scanne en stregkode, en fødevareetiket eller endda maden på din tallerken. Det AI-forbedrede system identificerer straks fødevaren og udtrækker næringsdata for hurtig og præcis registrering.
Du kan søge blandt over 272.000 billeder af mad og drikke og sammenligne op til seks portionsstørrelser pr. vare for hurtig og visuel kulhydrat- og kalorietælling.
Gravid med Diabetes
I denne gratis app, Gravid med Diabetes, kan du læse om alle de ting, som gravide kvinder med diabetes skal forholde sig til. Med Gravid med Diabetes-appen finder du de fleste oplysninger om graviditet og diabetes: planlægning af graviditeten, din diabetes under graviditeten og hvad der er specielt under og efter fødslen.
Gravid med Diabetes-appen er udviklet til kvinder med type 1-diabetes eller type 2-diabetes inden graviditeten, men kan også anvendes af kvinder, der udvikler diabetes under graviditeten – altså gestationel diabetes / svangerskabsdiabetes.
Mit Liv - min sundhed
Mit liv – min sundhed er en app til dig, som gerne vil have information og værktøjer, som kan inspirere og støtte dig til et sundt liv. Appen er udviklet i et samarbejde mellem Region Syddanmark samt kommunerne og patientforeningerne i partnerskabet om Det Digitale Sundhedscenter.